Choose your country and find your cruise
Costa Cruises’ holidays packages can take you to the most fascinating travel destinations in the world: Western and Eastern Mediterranean, Norwegian Fjords, Baltic, Western and Eastern Caribbean, Red and Arabic Sea, Atlantic, Pacific and Indian Ocean. No matter what travel destinations you’re considering, a cruise holiday is the best way to travel in comfort and style. Select your country of residence below: Americas, Europe, Scandinavia, Pacific Asia, Middle East, Africa
Costa Cruises >... > Spesielle restauranter > Парковка > How to reach ports >Pas&Visa


Du er ansvarlig for at sørge for alle nødvendige rejsedokumenter og for at overholde told- og immigrationskrav. Gæster uden gyldige rejsedokumenter får ikke lov til at gå om bord på skibet, og gæster uden sådan dokumentation får ikke refunderet krydstogtsprisen.

 

Pas og visa

Kontroller venligst før afrejse, at du er i besiddelse af et relevant og gyldigt pas. Hvis gæster ikke eri besiddelse af den nødvendige dokumentation, vil de blive forment adgang til skibet eller er berettiget til at betale afbestillingsgebyret for deres rejse. Bemærk venligst: Pas kan tilbageholdes af Costas personale ved indskibning og under hele krydstogtets varighed, så det kan fremvises til de forskellige havnemyndigheder. Hvis de skal bruges af gæsterne vil de midlertidigt blive leveret tilbage.

USA - For at undgå problemer ved afrejsen skal du kontrollere med dit rejsebureau og/eller nationale myndigheder om udløbsdatoen på dit pas er tilsvarende, og om det er i overensstemmelse med den nye indrejseprocedure for USA. På krydstogter der inkluderer stop eller gennemrejse i USA, skal alle passagerer være i besiddelse af et maskinlæsbart pas. Alle børn skal have deres eget maskinlæsbare pas: registrering i forældrenes pas anses ikke for tilstrækkeligt.
I henhold til regler fra "US Department of Homeland Security", der henviser til reglerne i Visa Waiver Program, minder Costa Krydstogter dig om, at:
1) Besøgende, der har et maskinlæsbart pas, der blev udstedt eller fornyet før 26. oktober 2005, kan komme ind i USA uden et visum.
2) Besøgende, der har et maskinlæsbart pas, der blev udstedt eller fornyet den 26. oktober 2005 eller senere, og som har et digitalt foto printet direkte på passet, kan komme ind i USA uden et visum.
3) Besøgende, der har et maskinlæsbart pas, der blev udstedt eller fornyet den 26. oktober 2006 eller senere, kræver integreret chip med biometrisk data og digital foto. Besøgende, hvis pas ikke lever op til disse krav, skal skaffe et visum for at rejse ind i USA.
Gældende fra d. 12. januar 2009 skal alle statsborgere eller indbyggere i et VWP-land (Andorra, Australien, Belgien, Brunei, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Island, Italien, Japan, Liechtenstein, Luxembourg, Monaco, Nederlandene, New Zealand, Norge, Portugal, San Marino, Singapore, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Svejts, Sverige, Tyskland og Østrig), som planlægger at rejse til USA for kortere forretningsophold eller fornøjelse i henhold til VWP-programmet, indhente en elektronisk rejsegodkendelse via ESTA, før vedkommende går ombord på et fly eller fartøj, der skal til USA. Gæster, ikke mindre end 72 timer før afrejse, skal logge ind på ESTAs website på https://esta.cbp.dhs.gov og udfylde en online-ansøgning.
Alle gæster, der er i besiddelse af et gyldigt pas, der blev udstedt før introduktionen af det maskinlæsbare pas, eller pas, der ikke opfylder ovenstående krav eller ikke er del af Visa Waiver Program (VWP), skal have et indrejsevisum til USA for ikke-immigranter. Dette krav gælder også børn. Under alle omstændigheder skal alle gæster, der allerede har et pas, tjekke deres dokumentation hos deres rejsebureau eller nationale myndigheder.
Dette krav gælder også børn. Du finder alle informationer om hvordan man får visum til USA på den amerikanske ambassades hjemmeside

Libyen – Der kræves gyldigt pas på de krydstogter der inkluderer stop i Libyen. Det anbefales at børn har deres eget pas, eller er skrevet ind i forældrenes pas.
Ved ankomst i Libyen vil de lokale myndigheder stemple dit pas.
Bemærk venligst, at dit pas ikke må have nogen israelske stempler eller visa (heller ikke selv om de er udløbet). Ihændehaveren af pas med sådanne stempler eller visa samt israelskfødte får ikke tilladelse til at gå om bord.
Hvis det ombordværende personale finder sådanne stempler eller visa ved kontrol af dokumenterne forud for stop i Libyen (alle pas vil blive tilbageholdt ved ombordstigning) vil gæsterne det vedrører få besked af den ombordværende ledelse og de vil være nødsaget til at gå fra borde før stop i Libyen. I dette tilfælde betaler gæsten selv alle udgifter i forbindelse med hjemrejsen.
Costa Krydstogter skaffer det nødvendige gruppevisum for at gå i land i Libyen ved at sende alle pasinformationer til de relevante myndigheder mindst to uger før afgang.
For de personer, der vælger at tage på vores udflugter, er prisen for visum inkluderet i udflugtsprisen. For alle andre gæster vil prisen på visum blive tillagt deres kahytskonto. For de som planlægger at gå i land på egen hånd, vil gruppevisum kun være tilstrækkeligt til at besøge byen Tripoli.

Asien - For Indien kræves et turistvisum med flere indrejser: dette visum kan ikke fås om bord, så vores gæster skal skaffe det før afrejsen ved at kontakte Den indiske Ambassade.
For Kina kræves et turistvisum, der er gyldigt til mindst to indrejser: dette visum kan ikke fås om bord, så vores gæster skal skaffe det før afrejsen ved at kontakte Den kinesiske Ambassade.
For Sanya (Kina) alene kræves turisttransitvisum: Costa sørger for de nødvendige formaliteter for at fremskaffe det ved ankomst til landet. Du bliver afkrævet relevant betaling om bord.
For krydstogter til Singapore kræves spædbarnsfoto, hvis de optræder i forældrenes pas. Kontroller venligst en ekstra gang med Singapores ambassade om du er i blandt de nationaliteter for hvem der kræves turistvisum.
For Vietnam kræves transitvisum: Costa sørger for de nødvendige formaliteter for at fremskaffe det ved ankomst til landet. Du bliver afkrævet relevant betaling om bord. Hvis denne situation imidlertid ændrer sig, får gæster besked hurtigst muligt.

Dubai og Emiraterne – for krydstogter til og fra Dubai og Emiraterne kræves et pas, der er gyldigt i mindst tre måneder efter hjemkomstdatoen.
Hvis denne situation ændrer sig, får gæster besked hurtigst muligt. Kontroller venligst en ekstra gang med Dubais ambassade om du er i blandt de nationaliteter for hvem der kræves turistvisum.

Mauritius og Det indiske Ocean – for alle krydstogter til og fra Mauritius og Det indiske Ocean skal gæster have et pas, der er gyldigt i mindst seks måneder efter det tilsigtede ophold. Kontroller venligst en ekstra gang med Singapores ambassade om du er i blandt de nationaliteter for hvem der kræves turistvisum. For Kenya og Madagaskar kræves et transitvisum: Costa sørger for de nødvendige formaliteter for at fremskaffe det ved ankomst til landet. Du bliver afkrævet relevant betaling om bord. Hvis denne situation ændrer sig, får gæster besked hurtigst muligt.

Egypten – For alle krydstogter til og fra Egypten kræves et pas, som er gyldigt mindst 3 måneder efter slutdatoen på krydstogtet.

Der kræves pas til børn under 15 år.
For alle krydstogter der kræver pas, skal børn under 15 år rejse med deres eget pas eller være registreret i en af deres forældres pas, med undtagelse af krydstogter til eller med gennemrejse i USA (se afsnittet ”USA”). For krydstogter til Singapore skal forældrenes pas inkludere et billede at et hvert barn, der er registreret i passet.
For krydstogter der kræver et id-kort der er gyldigt til udenlandsrejser, skal børn under 15 år rejse med deres eget pas eller være registreret i deres forældres.
Du skal kontrollere med de relevante myndigheder, hvorvidt dit barn kan rejse. De lokale myndigheders accept af dette dokument er afhængig af de aktuelle, gældende regulativer i de lande som skibene sejler til.
Hvis barnet ikke rejser med begge forældre, eller ledsages af personer, der ikke er barnets forældre, værger eller nogen anden der er registreret i barnets dokumenter, bedes du kontrollere med de relevante myndigheder, hvilken dokumentation der er krævet, for at barnet må rejse.

 

 

Rejsedokumenter

Når du har købt dit krydstogt vil du modtage følgende dokumenter:
• Krydstogtbillet
• Boarding-formular
• Bagagemærker
• Flybilletter (hvor relevant)
• Liste over tilkøbte services
I disse rejsedokumenter finder du også informationer om dokumenter og visa, ombordstigning, landgang samt nødtelefonnumre. Du vil få tilsendt dine rejsedokumenter omkring tre uger før afrejsen, når dit rejsebureau har bekræftet indbetaling. Du kan også logge ind på den brugertilpassede del af vores hjemmeside www.costacruise.com ved at indtaste dit navn, efternavn og bookingnummer. Her kan du se følgende informationer:
- Bookingoplysninger med alle tilkøbte services
- Bestillingsbetingelser
- Ferieforsikring (hvis købt)
- Servicer der er bestilt online
- Turbestillingsformularen (som kun skal udfyldes, hvis du ikke bestilte udflugterne online)
- Formular, der giver Costa ret til at opkræve betaling for dine udgifter om bord over dit kreditkort
- Oplysninger om, hvordan du når frem til havnen
- Oplysninger om bilparkering i havnen
- Andre nyttige oplysninger